Forsiden NyhederÅret der gik i Brandts Klædefabrik – De der åbnede i år: Klædefabrikken
dec
08
2017

Året der gik i Brandts Klædefabrik – De der åbnede i år: Klædefabrikken

Vi er trådt ind i december måned og året 2017 lakker mod enden. I den forbindelse kigger vi tilbage på året der gik – med specielt fokus på de nye spændende butikker, som er kommet til familien i Brandts Klædefabrik.

Idag har vi fokus på Klædefabrikken, som åbnede i Brandts Passage i starten af 2017. Vi har snakket med indehaver Bianca Rubæk, som her fortæller om konceptet bag Klædefabrikken.

Hvad er butikken ”Klædefabrikken” for et koncept?Klædefabrikken herretøj

Klædefabrikken er en kombineret herre- og dametøjs butik, med fokus på mode i mellemprisklassen, hvor pris og kvalitet hænger sammen. I klædefabrikken vil vi gerne henvende os til 30+ kunden, der sætter pris på god service og som vil have et godt udvalg af populære mærker til en overkommelig pris.

Hvorfor valgte du Brandts Passage til placering Klædefabrikken?

Valget faldt på Brandts Passage, fordi jeg finder atmosfæren i området tiltalende. Og så er placeringen oplagt, da den ligger overfor min anden butik, mood. Herudover synes jeg, at specialbutikkerne hører til i denne ende af byen. De passer godt ind i atmosfæren i Latinerkvarteret.

Hvordan har du oplevet det første år her i passagen?

Det første år i Passagen har været spændende og lærerigt. Selvom jeg har drevet tøjbutik i 8 år er det noget helt nyt og anderledes med Klædefabrikken. Og så synes jeg, at vi er blevet taget rigtig godt imod af både kunder og naboer i området.

Har du haft nogen spændende events eller fået nye produkter i dit sortiment?

Klædefabrikken dametøjEn af de største ting er, at vi har udvidet sortimentet i Klædefabrikken, og nu også forhandler tøj til kvinder. Vi følte, at vi var vokset ud af vores lokaler i mood og valgte at flytte nogle udvalgte mærker, som passer med konceptet, over i Klædefabrikken.

Hvordan ser 2018 ud? Er der allerede planlagt noget spændende?

Vi arbejder allerede nu på at få flere kendte mærker ind på pigesiden og så glæder vi os bare til et nyt, spændende år som kombineret herre- og dametøjsforretning. Det første år er altid fyldt med udfordringer, så vi glæder os til udnytte og bruge vores erfaringer i 2018.

 

Seneste nyheder

Alle nyheder

Tilmeld nyhedsbrev

Brandts Klædefabrik

Brandts Passage 8
5000 Odense
Denmark

kontakt@brandtsklaedefabrik.dk


Persondatapolitik