Forsiden NyhederÅret der gik i Brandts Klædefabrik – De der åbnede i år: The Organic Club
dec
15
2017

Året der gik i Brandts Klædefabrik – De der åbnede i år: The Organic Club

Vi er trådt ind i december måned og året 2017 lakker mod enden. I den forbindelse kigger vi tilbage på året der gik – med specielt fokus på de nye spændende butikker, som er kommet til familien i Brandts Klædefabrik.

Denne søndag kigger vi nærmere på The Organic Club og har taget en snak med butiksindehaver Anja Littau Due. The Organic Club har allerede det første år udviklet sig og udvidet konceptet, således at lokalerne nu indeholder hele tre bæredygtige initiativer. I timerne midt på dagen er Speltfar leveringsdygtig i bl.a. god kaffe og friske vafler – af økologiske råvarer, naturligvis. Derudover holder The Organic Wine Club liv i lokalerne om aftenen. Formålet med at åbne shops-in-shop, og flette de tre koncepter sammen, bunder i et fælles værdisæt, med fokus på at spare ressourcer og mindske forbrug. Vi har spurgt Anja om denne udvikling og hvad vi kan forvente af 2018.

Du er franchisetager – hvorfor The Organic Club? Hvad tiltalte dig ved konceptet?

The organic Club

Egentlig blev jeg headhuntet til jobbet som store manager, indtil jeg overtog butikken pr. 1/12-2017. Jeg arbejdede på daværende tidspunkt i en smykkeforretning, hvor jeg var rigtig glad for at være. Det var min mands kollega, svigerinde til Louise som er founder af konceptet, der gjorde mig opmærksom på stillingen som Store Manager hos The Organic Club i Odense, hvilket resulterede i, at jeg selv tog kontakt til Louise Kingo Liokouras for at høre nærmere om konceptet og stillingen som Store Manager. Dette foregik en weekend over sms. Hun ringede mig derfor op mandag morgen kl. 9.00 og fortalte nærmere om konceptet. Jeg var meget interesseret i bæredygtigheden, det kollektive klædeskab og økologien. Jeg kunne se en fremtid i det. Jo mere vi sætter ind på disse områder, jo bedre er det. Jeg lagde min opsigelse på mit daværende job mandag eftermiddag, og jeg har ikke et sekund fortrudt mit valg.

Hvorfor valgte du Brandts Passage til placering af din butik?

Lokalet i Brandts Passage var valgt på det tidspunkt, hvor jeg blev opmærksom på jobbet som Store Manager, men jeg kendte godt lokalet fra tidligere, da jeg arbejde hos Brandts Indoor.
Brandts Indoor har lidt af det samme univers med tæpper og puder som er vintage.
Allerede dengang elskede jeg området. Passagen kan noget andet end Kongensgade og Vestergade. Det her er jo en specialforretning, og de skal bare ligge i en af de små gader. Der hører specialbutikkerne til. Lokalet har et potentiale, som vi begynder at udnytte nu, hvor vi har fået Speltfar ind.

Hvordan har du oplevet det første år i passagen?

Det er gået rigtig fint. Det er ofte svært, når man starter noget nyt og i dette tilfælde med et helt nyt koncept, som man skal til at brande. Jeg tror dog, at vi er hjulpet rigtig godt på vej af tiden lige nu. Der er stor interesse og fokus på bæredygtighed og deleøkonomi. Hele tanken og bevidstheden omkring, at vi skal gøre en indsats for at kunne gøre en forskel. Herudover er det jo bare en spændende Passage, så der kommer rigtig mange forskellige mennesker igennem. Det tror jeg også har været rigtig godt. Men vi er slet ikke nået derud, hvor vi har gjort rigtig reklame for os selv. Det kommer i 2018. Selvfølgelig har vi været synlige på Facebook og Instagram, men vi har ikke været ude fysisk og gøre noget endnu. Det kommer, og vi kommer især til at gøre rigtig meget for klædeskabsdelen. Du kan forny hele din garderobe for få midler. Selvom du går ind og køber økologisk tøj, så skal man stadig bruge det rigtig mange gange før at det kan betale sig. Så den bedste måde at skåne miljøet på, er ved at dele og bruge tøjet længe. Vi synes, at vi har noget rigtig godt at byde på, og vi glæder os rigtig meget til at komme langt ud over stepperne.

Hatheorganic_7r du haft nogen spændende events eller fået nye produkter i dit sortiment?

Vi har bevæget os langt omkring. “Det Kollektive Klædeskab” er jo stadig en rigtig stor del af konceptet, og har altid været det, men nu udnytter vi også mulighederne for at sætte borde udenfor og både medlemmer og øvrige kunder har nu mulighed for at købe økologisk mad og kaffe m.m i den økologiske café.  En vigtig del af konceptet er slow-shopping. Altså at komme ned i tempo og give sig selv tid til bare at slappe af og nyde der, hvor man nu engang er i stedet for at stresse derudaf. Vi har både interiør, hudpleje, klædeskabet, og så har vi cafedelen. Vi er et univers, der minder meget om et hjem, og vi vil rigtig gerne have at man har en fornemmelse af, at når man kommer her, så kan man godt tillade sig at sætte sig ned tage skoene af og læne sig tilbage og nyde den dæmpede musik. Det er jo en længere proces at finde sig godt til rette. Vi var den 2. butik der åbnede, og i disse lokaler har vi mange muligheder. Vi har derfor bevæget os lidt rundt for at finde frem til det helt rigtige, som er klædeskabsdelen, men krydret med lidt ekstra. Jeg befinder jeg mig rigtig godt i konceptet, som det er nu.

Seneste nyheder

Alle nyheder

Tilmeld nyhedsbrev

Brandts Klædefabrik

Brandts Passage 8
5000 Odense
Denmark

kontakt@brandtsklaedefabrik.dk


Persondatapolitik