Andreas

BRANDTS – PLADS TIL ALLE

Andreas på 25 år er stor fan af Studenterhuset, som er et fagligt, socialt og kulturelt mødested for alle studerende i Odense. Andreas var da også ’caught up in the moment’, idet vi mødte ham på vej hen til Studenterhuset. Andreas læser til fysioterapeut og bruger primært Studenterhuset som ’kontor’, når han skal studere: ”Her kan jeg brede mig. Det kan jeg ikke hjemme på mit værelse”. Andreas fortæller også, at han både bruger Studenterhuset sammen med sine kammerater og alene. Med kammeraterne står den typisk på en masse forskellige kort- eller brætspil, men en kold øl har også tendens til at snige sig ind. Når Andreas derimod tager alene derind, får han mulighed for at møde nye mennesker på et fagligt såvel som personligt plan.

Ifølge Andreas er Brandts ét af de mest spændende områder i hele byen:

”Der er en god atmosfære, interessant kultur og spændende mennesker”. – Andreas