Abtion

Når du går en tur ned gennem Brandts Passage, er det let at genkende butikkerne, caféerne og kulturinstitutionerne med deres skiltning på facaderne og i vinduerne. Men har du nogensinde kigget op og undret dig over, hvad der gemmer sig i lokalerne ovenover butikkerne og caféerne?

Abtion har de perfekte rammer for et kontor
Har du lagt mærke til det store glasparti på 1. sal over Café Chino? Her kan du kigge ind til et par unge mennesker, der sidder og knokler ved deres computere. Inde bag glaspartiet holder virksomheden Abtion til. Abtion beskæftiger sig med softwareteknologi som bl.a. er udvikling af hjemmesider, apps og computerspil.

Virksomheden startede med kun at have kontor i København, men i efteråret 2015 besluttede kollegaerne Bo og Jesper at udvide kontoret til Odense. De faldt med det samme for de lyse lokaler med den fantastiske beliggenhed og udsigten ud til det stemningsfulde område.

“Det første år sad vi to her alene og hyggede os med udsigten, men heldigvis har vi i dag fået fyldt kontoret op, da vi nu er ti medarbejdere” fortæller Bo.

bag facaden
bag facaden
previous arrow
next arrow
Slider