Forsiden NyhederBRANDTS BAG FACADEN – Tekstilværkstedet
sep
25
2018

BRANDTS BAG FACADEN – Tekstilværkstedet

Brandts Passage emmer af liv og rørighed og byder på et utal af butikker, caféer og kulturinstitutioner. Men hvad sker der bag facaden? I denne artikelserie kan du følge med i, hvad der sker i området i Brandts Klædefabrik og lære mere om, hvem der står bag samt, hvilke initiativer, der er med til at få området til at blomstre. Følg med i Brandts Bag Facaden hver tirsdag og lær mere om livet og arbejdsgangen i Odenses kulturelle mekka.

I denne uge har vi været på besøg i Tekstilværkstedet – læs mere nedenfor.

Tekstilværkstedet finder sted i Kulturmaskinen (3. sal), som også rummer en masse andre sjove og spændende værksteder, der alle giver mulighed for kreativ udfoldelse. Derudover er huset bl.a. også kendt for dets musik- og stand-up arrangementer.

Alt inden for den tekstile verden

Tekstilværkstedet er et lyst og stort værksted, som alle kan benytte. Dette gælder også, selvom du ikke er bosat i Odense Kommune. Her kan du sy, strikke, filte, farve, trykke og meget mere. På værkstedet finder du med andre ord alt, hvad du skal bruge til dit kreative projekt, hvad enten du skal lægge bukser op eller sy din helt egen unikke brudekjole. Andre projekter end lige netop beklædning er også meget velkomne!

På Tekstilværkstedet skal du selv føre dine projekter til måls. Der vil dog altid være nogle til at guide og vejlede dig.

Hvem besøger Tekstilværkstedet?  

De besøgende hos Tekstilværkstedet er meget forskellige, men alle med en fælles interesse for håndværk:

Det er håndværk, vi mødes om. Man bliver mødt som det menneske, man er – uanset hvad man laver, og hvilket erhverv man har”, fortæller Eva, der fungerer som daglig leder på værkstedet.

Også deres formål med besøget er forskelligt. Nogle kommer, fordi de har noget konkret, som de skal have lavet, mens andre eksempelvis kommer for fællesskabets skyld eller for at opnå meditativ fordybelse.

Hvad koster det?

Du skal ikke tilmelde dig noget, men blot dukke op, når det passer dig. Som udgangspunkt koster det 20 kr. pr. gang. Hertil hører ekspertise, mønstre, sakse, nåle etc. Derudover kan du bl.a. leje en symaskine til 10 kr. i timen. Generelt gælder det, at alt du lejer eller køber er til priser, som alle kan være med på.

Med på vejen fik vi også et interessant fact, som er værd at reflektere over; hvis tøjproduktionen stoppes i tre år, vil der stadig være nok tøj til hele verdens befolkning. Det kan med andre ord symbolisere, at vi ikke altid behøves at købe nyt, men i stedet fikse, hvad der fikses kan.            

 

Seneste nyheder

Alle nyheder

Tilmeld nyhedsbrev

Brandts Klædefabrik

Brandts Passage 8
5000 Odense
Denmark

kontakt@brandtsklaedefabrik.dk


Persondatapolitik