Cykelklubben

På Brandts Klædefabrik var livet ikke kun arbejde, her gjorde man også noget for at bevare sammenholdet.

’Værernes Cykelclub på Brandts’ var en klub for Brandts Klædefabriks vævere, og den var derfor ikke tilgængelig for andre ansatte. Klubben blev stiftet af Carl Garder Hansen med formålet at styrke vævernes sammenhold.

I starten af klubbens levetid blev klubben netop brugt til at cykle – her ville medlemmerne cykle rundt i området gerne en lørdag eftermiddag. For at slukke tørsten stoppede medlemmerne gerne for at købe en øl ved den lokale købmand.

Cykelklubben udviklede sig dog med årene, og derfor ændrede den også karakter til en selskabelig klub. Dette betød, at man i klubben nu tog på udflugter med spisning, hvor ægtefælder også blev inviteret. Her morede man sig også med forskellige selskabelige spil som for eksempel keglespil eller sanglege

 

Kilde: “Brandts Klædefabrik”, Brandt-arbejdernes Historiske Forening, 1993