Forsiden Design & Living Ingvard Christensen – Autentisk designhus med smukke klassikere

Ingvard Christensen – Autentisk designhus med smukke klassikere

I hjertet af Brandts finder du møbelhuset INGVARD CHRISTENSEN. Her kan du gå på opdagelse i møbler og indretningsidéer i den charmerende gamle, autentiske fabrikshal med
rustikke murstensvægge og gulve.

VINTERENS BLØDE YNDLINGSTREND
Lammeskind er en trend, du ikke kommer uden om denne vinter, iflg. INGVARD CHRISTENSEN. Du kan bruge de flotte lammeskind i stedet for en sædepude eller som pynt
på bænke eller i lænestole. ”Vi håndplukker vores lammeskind fra leverandørerne, og vi har dem i både små og store størrelser,” fortæller butikschef i Odense Brian Pedersen.
Møbelhuset får løbende nye mærker, bl.a. accessories, puder og plaider fra Louise Roe, Louise Smærup, Aiayu og Piece of Denmark.

ingvard christensen

NU TÆNDER VI LYS
Dit valg af lamper er en vigtig del af indretningen – det mærker du især i de mørke måneder. Med lamper kan du skabe den helt rigtige stemning og sætte fokus på enkelte elementer i din indretning. Louis Poulsen har lamper fra designere som Arne Jacobsen, Poul Henningsen, Verner Panton og Louise Campbell. Og i år står de bag nyheden Patera designet af Øivind Slaatto, som har brugt naturen som inspirationskilde til en ny og anderledes lampe: Den kugleformede pendel svæver som et majestætisk midtpunkt i lokalet og spreder et blødt og behageligt lys i alle retninger.

INDENDØRS HYGGE
Når vi kryber sammen indenfor med varm kakao i de kolde måneder, har vi brug for lidt ekstra hygge.
Lige nu er butikken fyldt med flotte tæpper og puder fra Brandts Indoor, der er båret af kærligheden til etniske fund og gamle kelimtæpper til det moderne skandinaviske hjem. Den nordiske farveskala og den danske designtradition er altid in mente, når Brandts Indoor udvælger nye varer på markeder og basarer.

ingvard christensen

TIDLØST OG DANSK
Du kan også finde tidløse, stilrene indretningsidéer til hele sæsonen. Siden 1939 har Vipp rimet på design med fokus på gennemtænkt kvalitet. Hos INGVARD CHRISTENSENs shop-in-shop finder du alle de smukke, enkle og ikoniske produkter fra Vipp, bl.a. sæbedispenseren, pedalspanden og toiletbørsten.

ingvard christensen

Tilmeld nyhedsbrev

Brandts Klædefabrik

Brandts Passage 8
5000 Odense
Denmark

kontakt@brandtsklaedefabrik.dk