Forsiden NyhederEn STOR lille verden af gastronomi
aug
09
2017

En STOR lille verden af gastronomi

Brandts Klædefabrik inviterer igen i år til lækkert street food ved H. C. Andersen Festivals.

Temaet for dette års H.C. Andersen Festivals i Brandts Klædefabrik er ”STORE lille verden”, som afspejler eventyret om den lille Tommelise, og hendes færd gennem den store verden. Det bliver dermed muligt at nyde områdets restauranter og caféers lækre mad, ved de oplyste langborde på den smukt dekoreret Amfiplads. Pladsen vil simpelthen summe af magisk og eventyrlig stemning.street food_1

Der vil være repræsentanter fra flere restauranter og caféer fra Brandts Klædefabriks egen “STORE lille verden”, der hver især serverer forskellige, spændende gastronomiske oplevelser i tråd med områdets flotte Tommelise-udsmykning. Brandts Klædefabrik har i alt syv deltagende caféer og restauranter fra Brandts-området, som hver især disker op med forskellige, fantastiske mad- og drikkeoplevelser for alle.

I år bydes der på forskelligt, lækkert mad fra fire af Brandts Klædefabriks restauranter og caféer: Café Chino, Kong Volmer, Kulturmaskinens Café og Pasfall. Der vil være alt fra fremragende traditionelt dansk mad fra Kong Volmer til fin gastronomi fra Pasfall. Kulturmaskinen byder som noget nyt i år på vegetariske retter mens Café Chino inviterer til lækkerier i form af cafeburger. Drikkevarer sørger Cafe Biografen og Fredos for. Der vil være et bredt udvalg af vin, fadøl, sodavand, drinks, te samt kaffe fra Cafe Biografen, og som noget nyt i år, byder Fredos på et væld af forskellig slags kaffe i deres lækre kaffebar. Konditori Kagedåsen byder på en lækker dessert, som består af tærte og brownie serveret med is og hindbærcoulis. street food_2

Grundet dette års nye tiltag ved street food arrangementet, hvor der som noget nyt bydes på kaffe, dessert og vegetariske retter, får gæsterne mulighed for at opleve endnu mere af, hvad Brandts Klædefabrik har at byde på.

”Sidste års street food arrangement var fremragende, og vi ønsker derfor at gentage succesen ved dette års arrangement. Derfor byder vi i år på nye tiltag, som viser vores gæster endnu mere af det store udvalg af gastronomi, som Brandts Klædefabrik rummer”, siger Eva Egebjerg Pasgaard, der er manager i Brandts Klædefabrik.

Den fantastiske mad kan nydes i smukke eventyrlige omgivelser fra tirsdag d. 22/8 til lørdag d. 26/8. Alle dage kl. 17:00-21:00.

Seneste nyheder

Alle nyheder

Tilmeld nyhedsbrev

Brandts Klædefabrik

Brandts Passage 8
5000 Odense
Denmark

kontakt@brandtsklaedefabrik.dk