Forsiden NyhederEndnu en vinudstiller til Rosé Festival Odense 2018
apr
30
2018

Endnu en vinudstiller til Rosé Festival Odense 2018

Festivalarrangørerne har netop skrevet kontrakt med en 16. vinudstiller, og dermed får festivalgæsterne på Rosé Festival Odense en ekstra smagning foræret.

Til Rosé Festival Odense 2018, der løber af stablen lørdag den 12. maj i Brandts Klædefabrik, har der hidtil været annonceret 15 vinudstillere og dermed 15 smagninger til festivalgæsterne. Nu får gæsterne meget mere for pengene i deres billet, da en 16. vinudstiller også kommer med på festivalen. Den 16. vinudstiller hedder Underground Kitchen og holder til i Odense.

Underground Kitchen ejes af Lone og Michael, som tidligere stod bag Druen & Bønnen i Vestergade. De har beskæftiget sig med vine i mere end 16 år. Nu er de i opstartsfasen med en ny forretning, hvor konceptet går ud på, at de tager ud til kunden og præsenterer vine. Dermed får kunden en hyggelig og smagfuld oplevelse i egne, trygge rammer.

Til Rosé Festival Odense kan gæsterne nu nyde 16 forskellige rosévine i den hyggelige atmosfære i Brandts Klædefabrik. Festivalen foregår i Farvergården og på Amfipladsen, og der vil være masser af plads til at sidde ned og nyde sin vin i loungeområdet eller i en hyggelig krog. Festivalpladsen er åben for alle, så selvom du ikke har billet, kan du stadig komme ned og nyde stemningen.

Seneste nyheder

Alle nyheder

Tilmeld nyhedsbrev

Brandts Klædefabrik

Brandts Passage 8
5000 Odense
Denmark

kontakt@brandtsklaedefabrik.dk


Persondatapolitik