Sans Arkitekter

Sans Arkitekter er en arkitektvirksomhed, der beskæftiger sig med både arkitektur og byplanlægning.

I deres arbejde søger de sammenhænge mellem de to felter med henblik på at skabe værdibærende helheder. Nye projekter og by-omdannelser bør ikke blot leve op til de tekniske og økonomiske krav, men bør også imødekomme steder og bygninger, som har en betydning og refererer til den lokale historie og bygningskultur.

Gennem et mangeårigt virke som rådgiver for Carlsberg Byen har tegnestuen oparbejdet en stor erfaring med komplekse planlægningsprocesser, der skal tage hensyn til både følsomme historiske omgivelser og ambitiøs byudvikling.