Fest og Farver i Farvergården

Historien om ”Farvergården” er kuriøs og farverig. Den tidligere ”parkerings-baggård” blev først for få år siden en del af Brandts Klædefabrik- komplekset.

Historien om den oprindelige klædefabrik begynder midt i 1700-tallet, koncentreret om et mindre farveri på adressen Vestergade 73. Da hang de farvede stoffer til tørre på bjælker ud over Vestergade. Fabrikken voksede, ejendommen blev revet ned og farveriet blev flyttet. I 1857 blev ejendommen genopbygget i markant klassicistisk stil. Her havde fabrikken hovedsæde. I 25 år har nederste og øverste etage været identisk med Café Cuckoo’s Nest, og er i dag kompleksets eneste fredede bygning. Design uden navn 4

Bag dette hus, der tjente som bolig i fabrikkens første tid, findes områdets ældste baggård – også den dag i dag, hvor den første bebyggelse klumpede sig sammen om det gamle farveri. Klædefabrikkens kedelhus fra 1869 er bevaret nordligt i forgården.

I midten af 1900-tallet kulminerede Brandts Klædefabrik som Odenses største virksomhed med godt 250 ansatte. Fabrikken voksede og bredte sig som et kludetæppe gennem de næste hundrede år. Først over det område, der i dag kendes som det eksklusive shopping og café-strøg, Brandts Passage. I denne smalle passage mod nord, blev der sidst i 1800-tallet lagt spor til små trækvogne. På hver side af passagen er de karismatiske fabriksbygninger intakte.

Efter porten mellem gård og passage, er der stadig en fire etagers gulstensbygning, som var spinderi og som nu er moderne butikker og kontorer. Til venstre er et karismatisk lavt byggeri, der oprindelig var farveri.

Farvergården har på ganske få år udviklet sig til at være Odenses kulturelle frirum med udendørs caféer, forvoksede stole og bord, som børnene skal afprøve, indgang til Magasinet, nabo til Peter Brandes høje spektakulære vægkunstværk, som alle har en mening om, pop-art-månemanden iført knallerthjelm samt mobile tømmerstabler og kulørte lamper i de frodige fyrretræer. Et festligt, farverigt og finurligt gårdrum.

Noget skulle ”barnet” jo hedde, men nogen farvergård har den aldrig været. Måske lige bortset fra, at gårdspladsen er nabo til omtalte farveri, bygget fra 1933. Området fungerede indtil 2008 som privat parkeringsplads for beboerne.

Hverken Farvergården eller området har haft noget med den oprindelige klædefabrik at gøre. Ifølge Historiens Hus i Odense, fremgår det af såvel matrikelkort som fotos, at gården hørte til ejendomme i Vestergade og Pantheonsgade. Derfor var der heller ingen farvere, som hængte klæder til tørre efter indfarvning. Indfarvnings- og tørringsprocessen foregik senest i farveribygningen, der siden 2009 har huset diskoteket ”The Australian Bar”. De karakteristiske skorstene er heldigvis bevaret.

Kort før åbningen af Kulturmaskinen i januar 2009 købte Brandts-ejerne, KD-Selskaberne, det åbne område for at skabe det kulturelle rum midt i komplekset.

En farvergård var en bygningDesign uden navn 3

Historisk set var en ”farvergård” ingen gårdsplads, men derimod en bygning, hvor farveren og hans familie drev deres private virksomhed. På klædefabrikken var farverierne dog ikke en selvstændig virksomhed, men derimod en del af fabrikken.

Den historiske kendsgerning til trods, valgte man at kalde den gamle parkeringsplads for Farvergården, og det er da også et kulørt, friskt og hyggeligt navn, som passer fint ind i kvarterets helhedsbillede. Den kan jo ikke hedde andet!