Forsiden Historie Fra beskidt fabriksgade til kulturelt mekka

Fra beskidt fabriksgade til kulturelt mekka

Brandts Klædefabrik er i dag en oase af shopping, madoplevelser og kulturelle tilbud

Billede1

Brandts Klædefabrik tog sin begyndelse i midten af 1700-tallet med et mindre farveri i de lokaler, hvor Cafe Cuckoo’s Nest har til huse i dag. Herefter voksede fabrikken igennem 108 år, og bredte sig som et kludetæppe over det område, der i dag hedder Brandts Passage og Amfipladsen.

På billedet ses fabriksgaden mod syd med Skæreriet til venstre og det gamle Kedelhus fra 1869 bag de store skorsten. Man er i gang med at våddekatere et stykke klæde. Denne proces er en dampning af tøjet for at forhindre krympning i den efterfølgende farvning. Billedet er fra midten af 1890erne, og viser de mængder af damp fabrikken slap ud til gene for de nærliggende beboere.

Fra Kedelhus til café
Meget har forandret sig siden billedet af det gamle Kedelhus blev taget. I over 100 år sydede og kogte det i klædefabrikkens kedelhus, og det kan man sige, at det fortsat gør i dag. Det foregår i køkkenet på den populære Café Chino, som har specialiseret sig i brunch og burgere. Skorstene er forsvundet, og lokalet blev i 2005 udvidet med glas-karnap i stueetagen og på 1. salen.

Skæreriet blev til tøjbutikker
Den gamle bygning, Skæreriet, blev opført i 1882. Her blev klæderne finpudset. I dag er der fortsat klæder at finde i bygningen. Siden 1984 har man kunne finde dametøjsforretningen Vivaldi, med Birgitte Dyreborg i spidsen. Vivaldi var én af de første, som flyttede ind i den gamle klædefabrik. Dengang bar området stadig præg af byggeplads, og først ved udgangen af 1986 stod hele komplekset færdigt.

Ved siden af Vivaldi finder man også garnforretningen PurePope, som blandt andet sælger kvalitetsprodukter i silke.

Nye bygninger
Ved siden af Skæreriet blev Pressen opført i 1920. I Pressen trak de tøjet over, og kontrollerede, at alt var i orden. Det var altid ledelsen som gjorde det, og var der fejl, blev der sendt bud efter ”synderen”, som blev noteret i ”Den Sorte Bog”.

I dag ligger herretøjsforretningen Jean Paul i bygningen ved siden af det bæredygtige koncept The Organic Club.

Den karakteristiske bygning Farveriet, som i dag huser The Australian Bar, blev opført i 1934, og er derfor ikke at finde på det gamle billede. Samme år blev også Magasinbygningen opført, i daglig tale ”Magasinet”.

Genanvendelse
Med genanvendelsen af Brandts Klædefabrik kan man sige, at både Odense og Odenses image forandrede sig. Odense var en by bestående fortrinsvis af tung industri og store parcelhusområder skabt på bekostning af en uspændende bymidte. Bymidten var yderligere udsultet af en byplanlægning, der etablerede store centre i byens udkant. Brandts Klædefabrik placerede Odense på landkortet både nationalt og internationalt, og skabte en mere spændende bymidte. Privat initiativ og i samspil med offentlig indsats fik kulturlivet lov til at blomstre.

 

 

Kilder:

Fra klædefabrik til kulturfabrik, 1987,  Garmund, Gert m.fl. (red.)

Brandts Klædefabrik – erindringer fra arbejdslivet på en fabrik i hjertet af Odense, Forlaget Brandts Klædefabrik, 1993.

 

 

 

 

Tilmeld nyhedsbrev

Brandts Klædefabrik

Brandts Passage 8
5000 Odense
Denmark

kontakt@brandtsklaedefabrik.dk