Jacob

BRANDTS – ET PUSTERUM MIDT I BYEN

Midt i Brandts Klædefabrik er Generator i fuld gang med at klargøre scenerne til aftenens koncerter, men selvom der så småt er kommet gang i passagen sidder Jacob helt fredsfyldt og nyder en kop kaffe ved Fredos. Jacob kan efterhånden kalde sig selv for stamgæst hos Fredos, da han siden de åbnede har nydt at komme i kaffebaren. Fredos er ikke det eneste sted Jacob nyder at komme – generelt holder Jacob meget af områderne i Brandts Klædefabrik, som har en stor betydning for ham. I sine yngre år kom han en del på Cafébiografen og barerne i området. Nu bruger han dog området til at koble af og nyde en kop kaffe på vej hjem fra en lang arbejdsdag. Jacob synes at netop det der er unikt ved Brandts Klædefabrik er det faktum at man er midt i byen, men her er ro og der er plads til refleksion.

”Brandts Klædefabrik er et skide hyggeligt område. Her er god stemning, her emmer af historie og så er her stilhed og ro. Det kan jeg godt lide”