Forsiden NyhederJULEKUNSTER – udstilling indtil jul hos Dina Vejling
nov
16
2017

JULEKUNSTER – udstilling indtil jul hos Dina Vejling

Dina Vejling – Dansk kunsthåndværk udstiller og sælger moderne dansk kunsthåndværk i Brandts Passage. I november dine vejling1ogdecember afholder hun en juleudstilling med en god håndfuld etablerede kunsthåndværkere, kunstnere, arkitekter og designere, som er inviteret til at skabe pæne, gakkede, finurlige, nørdede, konceptuelle, enkle, ikoniske, umiddelbare, husflidsagtige, …..hængende stykker julepynt, til en udstilling med titlen ’Julekunster’. De mange bidrag spænder vidt i materialevalg og fortælling. Man fornemmer at der er blevet leget og eksperimenteret. Der er impulsive indfald, som giver en livgivende nerve til julepynten.

Det er næsten umuligt at trække enkelte eksempler frem, fordi de er alle har hver deres lille fortælling. Blandt kunstnerne er bl.a. guldsmed Jytte Kløve. Hun har netop modtaget Nationalbankens jubilæumsfond af 1968s hæderslegat på 400.000 kr. Jyttes bidrag hedder ’Alle Hjerter er unikke’ – og er hjerter bøjet i messingrør som rø lakeres.Guldsmed Janne K. Hansen fra galleriet ’Goldfingers’ har skabt en serie i sølv der mimer brudstykker af julekugler der er gået i stykker. Det er håndsmedet og højglans poleret og hun kalder det ‘Py(n)t´. Janne siger: ’Julekugler der går i stykker er noget de fleste kender. Py(n)t er en opfordring til at se skønheden og det menneskelige i det uperfekte’.dina vejling3

Glaskunstner Sia Mai har skabt et glasophæng af den emoji vi alle kender: ”Like = tommelfinger op”. Hun har døbt den ’Like Xmas’. Det kunne også være ‘Like you’ til en god ven. På de sociale medier giver vi mange Likes i løbet af en dag – af alle de Likes vi giver hinanden, er Sia Mais ’Like Xmas’ et fysisk Like i nærvær og med øjenkontakt.

Fredag den 17. november ved mørkets frembrud er der jul i Brandts Passage i Odense. Lysene tændes, der deles godterposer ud til børnene og man kan købe gløgg og hjemmelavede æbleskiver i gaden. Mens du fordøjer det søde, kan du gå på opdagelse i julepynten. Se evt. flere billeder på Instagram under #julekunster, den opdateres løbende. Der er kun få stykker julepynt, så kom ikke for sent.dina vejling2

På glædeligt gensyn

Seneste nyheder

Alle nyheder

Tilmeld nyhedsbrev

Brandts Klædefabrik

Brandts Passage 8
5000 Odense
Denmark

kontakt@brandtsklaedefabrik.dk