Dorte Kolbæk elsker at lege med tilbehør

– Det må helst ikke passe alt for godt sammen.

T-shirten og bukserne er de samme som på billedet til venstre, men her får Sanne et andet udtryk med ruskindsjakken fra Meotine. Og med Amust slippers, Vagabond ruskindstaske og silketørklæde med blomster, er det et helt anderledes look end på det første billede.

I den hyggelige tøjbutik Kolbæk i Brandts Passage er indehaver Dorte Kolbæk i gang med at vejlede en kunde.Udover at klæde kunderne på fra det store udvalg af tøj i butikken, så er en af Dorte Kolbæks store passioner at mikse det helt rigtige tilbehør til kunderne.

– Nogle siger, at man kun må have to farver på. Men nej, der er ingen regler. Du kan gøre, hvad du vil. Så jeg vil bare opfordre til at ”go for it”, siger Dorte Kolbæk med et stort smil.

Hun elsker at kombinere sko, tasker, smykker og tørklæder på en ny og smart måde, så kundernes personlighed kommer til udtryk.

Må godt være lidt skævt

– Det man har på, skal selvfølgelig passe til ens figur og type, og det er meget vigtigt, at man har sig selv med – men dit tilbehør må gerne være lidt skævt. Det skal helst ikke passe for godt sammen. Det er det, der gør det interessant. Det kan blive for kedeligt og perfekt, hvis alt dit tilbehør er i samme farve, forklarer Dorte Kolbæk.

Hun bruger gerne tid på at hjælpe kunderne med at prøve forskellige stilarter, hvis de er usikre i forhold til valget af tilbehør.

– Jeg vil gerne hjælpe med at rykke deres grænser, og få Her er Sanne i en leopardpels fra Meotine, t-shirt fra Hosbjerg og bukser fra Dranella. Tilbehøret er en Clara Simonas taske i rosa og Apair stiletter med tyk hæl. dem til at prøve noget, de slet ikke havde forestillet sig kunne være noget for dem. Det er ikke ensbetydende med, at de skal købe det. Men det er fedt at se, når en kunde så bliver vild med det, jeg har fundet frem. Det gør mig helt høj, siger hun med et stort grin.

Turde skille sig ud

– Jeg har aldrig været vild eller outreret, men jeg har altid sat mit eget præg på min stil. Jeg har aldrig været bange for at skille mig ud. Jeg ville ønske, at der var flere der turde skille sig ud. Man er måske nervøs for, hvordan andre tænker om ens stil. Men formentlig tænker de bare: Hold da op, det er fedt, siger Dorte Kolbæk.