Forsiden Kultur MAGASINET

MAGASINET

Spillestedet ‘Magasinet’ est. 1989

Se åbningstider og kontaktinformation

Siden 1989 har Magasinet været et oplagt sted at afvikle arrangementer af alle arter. Om det er koncerter, teater, borgermøder, foredrag eller konferencer, så kan Magasinets vægge både rumme og udfolde events og oplevelser, til glæde og gavn for artister, foreninger og ikke mindst publikum.

I 2005 blev Magasinet inkorporeret under Kulturmaskinen, da kulturhuset flyttede fra Badstuen på Østre Stationsvej ind til Brandts Klædefabrik. Vil du vide mere om Kulturmaskinen, så klik HER. I forbindelse med flytningen blev der foretaget ombygninger og Magasinet blev tilført en ekstra kant, i form af lydregulering, lys- og scenetræk. Med plads til 800 mennesker stående, 500 siddende, fænomenal akustik og en rumlig følelse af nærvær, er Magasinet byens mest intime teater- og musikscene.

Bikstok_039

Bikstok Røgsystem, dec. 2015

Eclectric Moniker, Magasinet, marts 2014

Eclectric Moniker, mar. 2014

Alan Askvig, daglig leder af Magasinet, har en lang historie ved musikken i Odense. Han er bevidst om hvad Magasinet tilbyder lokalsamfundet:

“Det ville være et stort tab hvis Magasinet ikke var i Odense. Jeg synes det er et fint alternativ til Posten, Idrætshallen og Arenaen, hvor man kan nogle andre ting. Magasinet er et meget fleksibelt hus, der kan rumme mange ting. Og det er et sted hvor foreninger, klubber og lign. kan opfylde en arrangør-drøm” – Alan Askvig, daglig leder af Magasinet

Magasinets styrke er, at de kan lave de fleste typer af arrangementer, fra sidde-koncerter, stå-koncerter til konferencer, foredrag og børnearrangementer. Med nem omstilling fra Heavy Rock til noget for de mindste, men uanset hvad der er behov for fra Magasinets side, sørger de tilknyttede altid for, at kvaliteten er i højsædet. Det er kvaliteten i samspil med udfoldelsesmulighederne, der skaber succéen bag Magasinet. Magasinet er et venue hyppigt benyttet af kunstnere, artister og stand-up komikere, der ønsker en følelse af nærvær og forbindelse til publikum, såvel som at publikum selv føler sig tættere på kunstnere. Det giver rig mulighed for at opleve levende kultur — fra rock til stand up, filmfestival og revyteater.

Magasinets sal

Magasinets sal

”Alt fungerede bare perfekt, og så virker det enormt stærkt, at folk er så tæt på og hele vejen rundt. Magasinet er som en mindre udgave af Vega. Fedt spillested, roser Simon Kvamm” (Fyens Stiftstidende, 15. november 2010)

Magasinets historie som spillested går snart 30 år tilbage og er en unik del af Odenses kulturliv. Det har været, og vil være, udfoldelsesrum for mange odenseaneres musik- og kulturoplevelser.   

“Der er ingen tvivl om, at i folks bevidsthed er Magasinet en stor del af Brandts Klædefabriks identitet. Alle ved hvor det ligger henne. Jeg vil ikke sige, at alle har været her, men det er en institution, som er dybt indgroet i folks bevidsthed i Odense” siger Alan Askvig.

Magasinet vil fremadrettet fortsætte med at yde den bedste service og tilbyde den bedste kvalitet, for spillestedets besøgende. Dertil planlægges der yderligere forbedringer af selve spillestedet i fremtiden, bl.a. i relation til garderobe og scene udkig, for at optimere publikumsoplevelsen.

På Plakaten i 2017

Dette forår og sommeren over er der som altid planlagt en stjernerække af artister og stand-up komikere i høj kvalitet, såvel som lokale amatørarrangementer. Uden at være fyldestgørende, kan vi nævne:

– Rasmus Walter
– Peter A. G.
– Phlake
– Sko/Torp
– Citybois
– Nabiha
– Danser med Drenge
– Sanne Søndergaard
– Simon Kvamm
– Fallulah
– Niels Hausgaard
– Andreas Bo
– Adam og Noah
– Chris MacDonald
– Rune Klan
– Mick Øgendahl

Hold dig opdateret omkring Magasinets og Kulturmaskinens tilbud og arrangementer på www.kulturmaskinen.com

Læs mere om Magasinets historiske baggrund

Tilmeld nyhedsbrev

Brandts Klædefabrik

Brandts Passage 8
5000 Odense
Denmark

kontakt@brandtsklaedefabrik.dk