Forsiden Kultur ODENSE FILMVÆRKSTED

ODENSE FILMVÆRKSTED

Se åbningtider og kontaktinformation

Odense Filmværksted er beliggende på Pantheonsgade lige ved én af indgangene til Brandts Klædefabrik. Odense Filmværksted arbejder med interesse-afklaring, talentudvikling og fornyelse af dansk filmkunst. Hvis man er mellem 18-30 år og brænder for filmmediet, eller holder af at fortælle historier – uanset medie, så har man muligheden for at få coaching, vejledning, økonomisk støtte såvel som adgang til filmudstyr, så man kan producere sin egen kort- eller dokumentar film. Hvis man kender én, som overvejer om film-mediet kunne være noget for dem​, eller som virkelig ønsker at være ‘noget ved filmen’ – og som har en god idé – så henvis dem til Odense Filmværksted. 

Bag om filmen 'Tro, håb og ingenting' af Jonas Kyed

Bag om filmen ‘Tro, håb og ingenting’ af Jonas Kyed. Odense Filmværksted, jun. 2015

Odense Filmværksted (tidl. Det Danske Filmværksted) har rigelig med erfaring. Værkstedet har eksisteret i 39 år, med beliggenhed i Odense siden 2007. Værkstedet står som springbræt for unge filmfanatikere og eksisterer, for at give dem en chance for at virkeliggøre deres idé, på et niveau, der er at finde på internationalt anerkendte filmfestivaler, og hvis det virker lidt for overvældende til at starte med, så tilbyder værkstedet en unik mulighed for at få sparring og møde andre med samme interesse. Det er bare at gå forbi og høre om mulighederne, orientere sig på deres hjemmeside ofilm.dk, eller give et ring til en af de ansatte, der også er at finde med direkte nummer på hjemmesiden.

Tiderne er skiftet, og alle kan efterhånden selv lave film med eget udstyr. Men de unge har brug for at komme her ind, få diskuteret deres ideer og prøve tingene af. Her kan de unge dele deres viden og sparre med hinanden – det kan de ikke hjemme i kælderen. Det rent tekniske kan de til gengæld selv finde ud af – i hvert fald langt hen ad vejen. – Jane Roneklint, til amv.dk.

Der foregår altid noget på Odense Filmværksted. Og man kan deltage i flere forskellige arrangementer.

Hvert år er der i Odense 4-6 workshops, som står på mellem to og tre dage, normalt over en weekend. Her bliver der gået i dybden med et bestemt tema. Derudover planlægges der 6-10 af de førnævnte masterclasses. Det er arrangementer som kører over en aften, hvor en professionel fra branchen holder oplæg. Hvis man er nybegynder er der også masterclasses dedikeret til at introducere til filmkunstens forskellige elementer, så som æstetik eller manuskriptudvikling.

Bag om filmen 'Inat bliver det sommer' af Sune Maglegaard

Bag om filmen ‘I nat bliver det sommer’ af Sune Maglegaard, sep. 2015

Masterclasses er åbne for alle der har interesse, mens deltagerne i en workshop skal ansøge om at kunne deltage først. Begge typer af arrangementer er gratis, og har til formål at inspirere filmtalenter til at stræbe efter et liv i filmbranchen.

Workshops og masterclasses, spiller en stor rolle hos filmværkstedet, men hvad der er mindst ligeså vigtigt er de projekter, der kører gennem filmværkstedet.

Ét at disse projekter er, for eksempel, ‘Nørd livet’. I 2016 er Odense Filmværksted blevet tildelt tre millioner kr. af Nordea-Fonden, specifikt til dette projekt.

‘Nørd livet’ skal få de unge ud af værelserne og med i stærke fagmæssige fællesskaber. Det handler om at få de unge til at turde satse og dyrke deres interesser fuldt ud, og om at finde de mange goder der er, i at ‘være nørd’. 8 unge filmtalenter vil blive sendt rundt i 15 danske byer, hvor de skal møde tre unge “nørder”, nogle der vil nogetmere og noget andet. Der vil blive lavet 3 små portrætter fra hver by, som får premiere inden de 8 unge filmtalenter rejser videre. Alle de små film vil senere blive sammensat til et færdigt produkt, i form af en Danmarksfilm, om unge nørders drømme fra hele landet.

Vi vil give unge modet til at følge deres hjerte og tro på sig selv. De skal vide, at de ikke er alene eller forkerte, når de ønsker at følge deres store passion – men at de tværtimod er en del af et større fællesskab. Filmen skal involvere unge på tværs af hele Danmark, så vi får en samlet Danmarksfilm om unges håb, drømme og vilje til at føre den ud i livet. Vi ønsker helt grundlæggende at hylde ”nørden”, der har fundet livsglæden ved at vælge sin egen vej i livet – Nicolas Hammer fra Odense Filmværksted, pressemeddelelse.

‘Nørd livet’ er som nævnt kun ét eksempel på nogle af de mange projekter, der kører gennem Filmværkstedet. Vil man vide mere om ‘Nørd livet’ så har projektet sin egen hjemmeside.

Andre projekter er Talent Camp, ofte kaldet TCO, der er et internationalt projekt, hvor ca. 30 deltagere fra hele verden hvert år, under OFF-ugen, får en enestående mulighed for at deltage i et uge-langt forløb med undervisning, workshops og ‘masterclasses’ fra morgen til aften. Og når der skrives enestående, så menes der ene-stående, for man kan kun deltage én gang. Til gengæld så får man en oplevelse der bliver med én, man får etableret reelle kreative bånd, og døren åbnes til et internationalt netværk, med kontakter i store dele af verden.

Talentcamp 2016 - redigeret 2

Talentcamp 2015

Der er ikke mangel på spændende projekter de unge talenter kan deltage i, hertil kan også nævnes de faste projekter som: Young Docs, Kortkortfilmaften, Screen Talent Europe, Årets Talent, Taskforce og Guldægget. Odense Filmværksteds projekter og muligheder er mangeartede. For eksempel er Young Docs et mindre projekt, der kører hvert andet år. Senest, i foråret 2016, blev projektet anlagt i Dianavænget, hvor unge tosprogede kunne skabe fortælle om hvad der betyder noget dem, og hvor fokus blev lagt på rollemønstre og identifikation.

For mere information om alle Odense Filmværksteds projekter og muligheder, se deres hjemmeside, ofilm.dk

Tilmeld nyhedsbrev

Brandts Klædefabrik

Brandts Passage 8
5000 Odense
Denmark

kontakt@brandtsklaedefabrik.dk