Lukningen af Brandts Klædefabrik i 1977

Lukningen af Brandts Klædefabrik kom i kølvandet på blandt andet klædefabrikkens eget idégrundlag, eksterne markedskræfter og oliekrisen i 1973.

Klædefabrikker rundt omkring i Europa, inklusiv Brandts Klædefabrik, havde et idégrundlag, som byggede på, at alle processer lige fra behandlingen af den rå uld til salg af det færdige uldprodukt skulle placeres samme sted. Samtidig var der fokus på specialisering, rationaliering og stordrift – Dette idégrundlag krævede stor kapital. Markedet ændrede sig i 1960’erne således, at oversøiske lande kunne producere uldprodukterne billigere end de Europæiske lande grundet sociale forhold. Da modevanen ændrede sig i 1960’erne resulterede det i, at flere klædefabrikker lukkede.

Brandts Klædefabrik overlevede på trods af idégrundlaget og eksterne markedskræfter. I 1973 havde klædefabrikken det bedste år både i forhold til produktion, men også indtjening. Da oliekrisen ramte i 1973 fik Brandts klædefabrik store vanskeligheder med produktionen, hvilket gjorde den urentabel. Dette resulterede i, at Brandts Klædefabrik lukkede i 1977 efter mere end 100 års drift.

Efter lukningen af Brandts Klædefabrik skulle lagrene afvikles, maskinerne sælges og der skulle findes nye formål til bygningerne. Hvis du vil vide mere om, hvad der skete med bygningerne så læs med næste uge.

Kilde: ‘Fra Klædefabrik til Kulturfabrik’, 1987

throw back thursday