Mediemuseet: Mediesamling med 150.000 genstande

Mediemuseet sætter fokus på mediernes samfundsmæssige rolle i Danmark før og nu.

I det oplysende danske samfund kommer borgere i alle aldre flere gange dagligt i forbindelse med et eller flere nyhedsmedier. Det er en del af et moderne demokrati, at borgerne, bevidst eller ubevidst, følger det evigt opdaterende nyhedsapparat via elektroniske medier, der dukker op overalt.

På Mediemuseet, som ligger i samme bygning som Brandts – Museum for kunst & visuel kultur, kan publikum blive klogere på nyhedsmediernes epokegørende udvikling, der de senere år har vendt op og ned på mediebilledet.

Desuden kan publikum glæde sig over museets imponerende samling på cirka 150.000 medierelaterede genstande, lige fra ugeblade og aviser til radio og tv-apparater, reklamer, illustrationer, pressefoto samt Design uden navn 3trykkerimaskiner.

Der er også eksempler på de første computere, it-isenkram og anden apparaturer, som i 1970’erne revolutionerede redaktioner og tekniske afdelinger – og som skulle vise sig, at være skriften på væggen for den teknik, som bogtrykkunstens fader, Johann Gutenberg, opfandt i begyndelsen af 1400-tallet.

Museumsinspektør Lise Kapper oplyser, at samlingen ikke alene omfatter det der kan ses på udstillingerne, da de fleste grafiske rariteter opbevares på magasin. Lige nu kan publikum glæde sig over samlingen, der er udstillet på Mediemuseets basisudstilling ”Magtens Medier – Mediernes Magt”.

– Gennem udstillinger, arbejdende værksteder, undervisningsforløb og andre formidlingstiltag fokuserer det mediehistoriske museum på udviklingen i trykte og elektroniske medier samt på mediernes samfundsmæssige rolle og tekniske udvikling.

– Vi kan ikke levere et totalbillede af dansk mediehistorie, men vi kan skabe et overblik med vigtige punktnedslag i historien, og det gør vi på baggrund af forskning, relevant indsamling, registrering og bevaring, fortæller Lise Kapper.

– Hvad angår formidlingen af det grafiske håndværk, så har museet siden åbningen i 1984 benyttet sig af frivillig brancheuddannet personale, der viser forskellige processer i funktion. Blandt andet takket være Danmarks største samling af blyskrifter gemt i hundredevis af sættekasser.

Sidste mand lukker og slukker Design uden navn 4

På Mediemuseet fortælles ikke alene de trykte og elektroniske mediers historie i Danmark i tekst og billeder, men også i det arbejdende sætteri og trykkeri fortæller stolte typografer også om deres fag. Vi har besøgt dem på Brandts – Museum for kunst & visuel kulturs tredje etage.

Allerede ved halv ti-tiden, en god halv time før åbningen af museet, samles dagens hold af gamle typografer om langbordet i rummet for enden af sætteriet, og nærmest som et ritual, varer det ikke længe før snakken går, som den altid har gjort. Socialt samvær, historier og anekdoter hører faget til.

På slaget ti er håndsætterne, maskinsætteren, litografen, trykkeren, papirmageren og bogbinderen fuld beskæftiget med hver deres speciale, som de har været det rundt på trykkerierne siden starten af 50’erne.

Henne i hjørnet er bogbinderne i færd med at færdiggøre et bogprojekt til Odense Bys Museer. Efter Mediemuseet kom under Odense Bys Museers vinger, er der dukket opgaver op fra især H.C. Andersens Hus, og de betegnes som en kærkommen udfordring. Altså er typograferne ikke bare levende udstillingsgenstande, men de gør også gavn.

Almanak med eventyr

– Vi er fire bogbindere heroppe, og vi nyder de fantastisk spændende bestillinger, som vi får fra digtermuseet, fortæller Klaus Madsen med stolthed i stemmen og viser os fine små mesterværker; store og små bøger, hæfter, illustrationer og publikationer. Og så fortæller Klaus Madsen om en 100
siders almanak med tolv af H.C. Andersens eventyr, som skal produceres i tæt samarbejde mellem sættere, bogbindere og trykkere. Grafisk samarbejde på god gammeldags manér, hvor kompetencerne går op i en større helhed. Design uden navn 5

– Vi laver stadig det håndværk, som bogbindere har lavet i flere århundreder. Ja, faktisk er bogbinderfaget endnu ældre end selve typografien, så det er et unikt håndværk, fortæller Klaus Madsen, der i mange år drev sit eget firma ”Bruuns Bogbinderi” i Odense.

Ved trykmaskinen, de kalder fluesmækkeren, står trykkeren og ser på bunken af tryksager, der bliver større og større. – Den virker lige så godt, som da den blev produceret helt tilbage i 1870, fortæller trykkeren Hans Hansen, der også råder over en 23 tons tung rotationspresse, som i flere årtier gjorde tjeneste på den danske Flensborg Avis. Her på museet kører det tekniske vidunder hver tirsdag.

Rejse i mediehistorien

Lidt efter lidt dukker publikum op. De fordyber sig i plakater, besættelsens illegale aviser, pressebilleder fra historiske begivenheder, reklamer fra en svunden tid til i dag, satiriske illustrationer, den gamle aviskiosk, de historiske spisesedler, der med store bogstaver fortæller, hvorfor læserne bør købe netop dén avis – lang tid før, der var tænkt på iPad, Facebook, tekst-tv og netaviser. Mediemuseet inviterer på en rejse gennem mediernes kaotiske historie. Fra nedslag i nutidens brogede medieunivers til oldtidens enkle skriftlige budskaber.

– Det handler ikke alene om faglig stolthed og om at holde liv i det gamle håndværk, men bestemt også om kammeratskab og socialt samvær, forklarer håndsætteren Roland Jensen, ”Nalle” mellem venner, mens han, under publikums koncentrerede opmærksomhed, fylder vinkelhagen med bogstaver fra sætterkassen.

– Jeg bruger en 12 punkt Times, siger han og viser et lille bitte ”K”. Og det gør jeg, fordi jeg mener, at Times er en elegant og klassisk skrifttype, som passer perfekt til opgaven.

Et par gæster vil høre noget om typografuddannelsen og Roland Jensen fortæller med glade øjne, at han helt tilbage i 1953 kom i sætterlære på Meyla Tryk i Fabers Gård i Vestergade, bare godt hundrede meter fra Fyens Stiftstidende, hvor han var med i avisproduktionen i 36 år.

– Da jeg gik på pension, blev jeg rundviser på avisen nogle år, men da jeg i år 2000 blev lokket herop, blev det til et kært gensyn med faget og gamle kammerater. Heroppe ender vi vores dage som formidlere af et uddøende håndværk – som ingen andre kan. Det er vi stolte over. Vi er jo ikke så mange tilbage mere. Vel en snes aktive, og så er der nogle af de andre gamle, der kigger op for det sociale samværs skyld. Og det er godt. Design uden navn 6

– Sidste mand lukker og slukker, lyder det lakonisk, da dagens dont er overstået og de ”typografiske kustoder” går tilbage til møderummet, nu for at nyde en enkelt pilsner, der er de frivilliges løn for dagens arbejde. En god måde at runde en god dag af på.

Illegale blade hos tandlægen

Blandt Mediemuseets mere kuriøse udstillingsgenstande er et tandlægebord – og ikke bor, der til forveksling kan minde om en Storm P.-opfindelse. Tandlægebordet blev under besættelsen ombygget til at fungere som sætteri for typografer, der arbejdede i illegal tjeneste med flyveblade.

Dagbladene var ikke lukket, men udkom under censur af besættelsesmagten.

Museumsinspektør Lise Kapper fortæller, at bordet også er historien om den arme kvindelige tandlæge, der drev klinikken og som i folkemunde blev anklaget for at være en løsagtig fruentimmer. Folk vidste jo ikke bedre. I virkeligheden var de mange herrer, der ud på aftenen besøgte klinikken, typografer, som var travlt optaget af at producere illegale blade.

Ordforklaring:

Vinkelhage: Håndsætterens vigtigste redskab. Vinkelhagen er et vinkelformet metalstykke af nysølv med en fast endevæg i den ene ende og en forskydelig endevæg i den anden. Den ligger fint i den ene hånd, mens den anden hånd sammensætter løse blytyper – fra sættekassen – til satslinjer.

Skib: Aflang zinkplade med to centimeter høje vægge i tre sider, hvor typer og blysats samles til en helhed. F.eks. en spalte tekst med rubrik – og foto. Enten tekst i enkelttyper eller blysats fra maskinsætteren ”hviler” i skibet.

Brødtekst eller brødsats: Den hurtigt satte tekst. Det var dén, der gav sætteren penge til det daglige brød.

Sættekasse: Hver skrifttype i bly i hver sin sættekasse. Der findes mange hundreder skrifttyper og gængse størrelser, som ligger i en bestemt orden. I den øvre kasse er der 67 rum med bogstaver fra a til å. I resten af rummene ligger der tegn. Enhver håndsætter kan rummene ”i søvne”. I den nedre kasse ligger de mest benyttede bogstaver – nærmest sætterens hænder. Et hyppigt benyttet bogstav som “e” har det største rum.