Forsiden Om os

Om os

Klædefabrikken der blev til kulturmekka og shopping-oase

Der var en gang en klædefabrik. Brandts Klædefabrik er et gammelt fabrikskompleks beliggende i Odense Centrum, i det specielle latinerkvarter, tæt på byens gågader.
I dag er Brandts Klædefabrik et yderst eksklusivt shopping kvarter i Odense, der emmer af atmosfære og autenticitet.

Her trives et spændende og levende miljø af så helhjertet en støbning, at det også favner en lang række specialbutikker, biograf, Studenterhus, events og arrangementer, kunst og kultur året rundt.

Året og stort set også døgnet rundt tager Brandts Passage dig væk fra hverdagens stress og skemalagte liv. Her fristes du til at nyde livet – omgivet af hygge og stemning fra de mange cafeer, hvor man både kan opleve udendørskoncerter, få sig en madoplevelse, gå en tur i byen, danse, se på kunst, den gamle bygningsmasse eller bare nyde menneskemylderet.

Nyd den ekstravagante Passage, hvor nogle af Danmarks bedste high-end mode-, design- og interiørbutikker holder til. I denne oase af shopping, madoplevelser og kulturelle tilbud, finder du alt det nyeste fra danske og internationale designere og kunstnere.

Områdets kulturinstitutioner omfatter blandt andet Tidens Samling, Brandts Museum for kunst og visuel kultur, Magasinet, Danmarks Mediemuseum, Det Fynske Kunstakademi, og Odense Filmværksted.

Kulturmaskinen er byens kulturhus med åbne værksteder (mediegrafisk, ler, smykker og tekstil), café og mødelokaler. I Kulturmaskinens tre koncertsale arrangeres et væld af store og små begivenheder.

På Studenterhuset kan du opleve spændende arrangementer såsom, comedy, Doc Lounge, koncerter, udstillinger, faglige foredrag og blandt mange andre. Benyt dig også af de lækre studiezoner eller få vejledning hos Studievalg Fyn.

Tilmeld nyhedsbrev

Brandts Klædefabrik

Brandts Passage 8
5000 Odense
Denmark

kontakt@brandtsklaedefabrik.dk