Forsiden Om os Historie

Historie

Det begyndte med en farver
Fra 1744 drev Mathias Peter Gundermann farverivirksomhed fra Vestergade 73. På det tidspunkt var farveri et almindeligt fag. De lokale bønder kunne selv spinde og væve uld og hør til stof, men farvningen krævede en håndværker med kyper og kedler, hvori klædet blev kogt med ofte udenlandske farveprodukter.

Det farvede stof hang ofte til tørre på bjælker ud over Vestergade, og det dryppede ned på de forbipasserende.

Brandts Klædefabrik bliver etableret i 1869
Den yngste søn Preben Lihme Brandt blev uddannet dugmager, og han startede i 1833 en klædefabrik ved siden af Skt. Knuds Kirke. Fabrikken fik hans navn og var den første Brandt’ske klædefabrik. Den lukkede dog i 1880’erne. Morten Kisbye Brandt drev farveriet i Vestergade og havde en stor kundekreds. I 1854 ombyggede han huset i Vestergade 73 med den indretning og facade, det har i dag.

Aktieselskab og generationsskifte
I 1887-88 blev fabrikken udvidet. Den 5-etages bygning Mellembygningen blev opført, og maskinparken blev udvidet til 60 væve. Omkring 200 medarbejdere var beskæftiget.

I 1897 blev fabrikken solgt og omdannet til aktieselskab under navnet A/S Brandts Klædefabrik. Årsagen var, at de to Brandt-brødre fik helbredsproblemer.

100 års jubilæum
Efterkrigstiden var en driftig periode for Brandts Klædefabrik. Man begyndte at producere stof, som var en blanding af uld og polyester og fik etableret en god eksport.

Fabrikkens sidste år
Men i 1970’erne fik man for alvor konkurrence fra udlandet. Især i Portugal og Italien kunne man producere billigt, ikke mindst på grund af lave lønninger til fabriksansatte. Morten Kisbye Brandts drøm om at samle alle led af klædeproduktion under ét tag, blev efterhånden fabrikkens svage led. I udlandet begyndte man at specialisere sig i enkelte dele af processen. Stordrift og rationalisering var tidens nøgleord. Folks forbrugsvaner ændrede sig også, efterhånden som billigt stangtøj syet i Østen blev tilgængeligt. Cowboy- og andet bomuldsstof blev populært frem for stof af uld, som var Brandts Klædefabriks speciale.

Efter 108 års produktion lukkede Brandts Klædefabrik 31. december 1977.

To jyske købmænd
Heldigvis for byens kulturliv tog et par købmænd fra Vejle og Esbjerg et par år senere chancen, købte den tomme fabrik og indledte en større renovering af bygningerne, som købmanden fra Esbjerg i dag stadig ejer sammen med Odense Kommune.

I 1982 åbnede den første del af det kulturmekka, som Brandts er kendt som i dag, og siden er der blevet bygget om op til flere gange. Undervejs har ejerne fastholdt det princip, at der skal være lige så mange private erhvervsvirksomheder som offentlige institutioner i det centralt beliggende ejendomskompleks, som i dag rummer både kontorer, butikker, caféer, biograf, Studenterhus, restauranter og ikke mindst museer og Kulturmaskinen.

Op igennem 1980’erne og 1990’erne flyttede blandt andre Det Fynske Kunstakademi, mediemuseet, musikbiblioteket, Tidens Samling, Museet for Fotokunst og Kunsthallen ind og gav den store bygningsmasse masser af liv.

I dag fungerer de tre toneangivende enheder – Kunsthallen Brandts, Danmarks Mediemuseum og Museet for Fotokunst – som selvstændige institutioner, men siden 2005 har de markedsført sig udadtil under det fælles varemærke Brandts.

D. 17.-18. januar 2009 åbnede Kulturmaskinen midt i området ved Brandts Klædefabrik — i de bygninger, der tidligere var hovedkvarter og frølager for Dæhnfeldts frøfirma. Kulturmaskinen er byens kulturelle legeplads med Mediegrafisk værksted, Lerværkstedet, Smykkeværkstedet og Tekstilværkstedet.

Af Trine Søndergaard
Godkendt af Odense Stadsarkiv, juni 2012

Tilmeld nyhedsbrev

Brandts Klædefabrik

Brandts Passage 8
5000 Odense
Denmark

kontakt@brandtsklaedefabrik.dk