Smøgen og toilettet

Rygning på Brandts Klædefabrik var strengt forbudt – undtaget i kantinen. Når arbejderne blev for rygetrængende tyede de til toilettet.

Imens de i al hemmelighed nød deres smøg på toilettet skulle væven være i fuld gang. Kørte de med groft garn, så skulle det gå stærkt – for atter at komme ind igen, skifte skytte og lægge nye spoler i.

Mange af arbejderne havde et lille forklæde på, som skulle tage af for det værste slid på bukselårene. Det var en fordel, fordi så kunne de knappe bukserne op, uden at det kunne ses for forklædet. Derefter kunne de så løbe ud på toilettet, tænde smøgen, lade sit vand, slukke smøgen, løbe ind og skifte skytterne, sætte nye spoler i, og så endelig blev der tid til at knappe bukserne. På den måde klarede de det hele, uden at det gik ud over lønnen! De arbejdede nemlig på akkord og for at holde en nogenlunde løn skulle de have væven på ca. 95% nyttevirkning.

Kilde: “Brandts Klædefabrik”, Brandt-arbejdernes Historiske forening, 1993.