Store Knud

I årene efter den sidste krig var der på væverriet i Brandts Klædefabrik et stort skel mellem de ansatte: Der var de gamle, enten af alder eller anciennitet, og så var der de nyankommne unge i tyverne; dels fordi man under krigens år ikke tog flere folk ind i væveriet, og dels fordi en del yngre vævere flyttede arbejdsplads i krigens første år grundet konkurrerende lønninger hos bl.a. Odense Textilfabrik.

Egon Jensen var en af de unge vævere, der i begyndelsen af halvtredserne blev antaget på Brandts Klædefabrik. Han mærkede selv generationsforskellen i det daglige arbejde  på væveriet. Sjove oplevelser og originaler var der nok af på Brandts Klædefabrik. I det følgende beretter Egon om originalen »Store Knud«, der havde to meget specielle interesser:

Store Knud havde en ganske speciel interesse – nemlig bajere og æggekage. Begge dele havde vi let adgang til, for Café Pantheon lå lige omme i Vindegade. Så Store Knud gik rundt til vi syv-otte jævnaldrende for at høre, om der var stemning. Det var der ret ofte. (…) Nogle kendte godt begrænsningen både økonomisk, men også til hvad man kunne tåle. Store Knud kendte ikke nogle af delene.

En morgen mødte Knud ikke op på arbejde, fordi han aftenen før var raget uklar med en vulkanisør i Grønnegade. Med det resultat at Store Knud havde krøllet ham sammen og forsøgt at stoppe ham ned i en kloak. Da han ikke kunne komme ned i hullet, havde Knud halet ham op igen og givet ham et lag tæsk.

Store Knud røg i brummen, og da man ikke kunne finde nogen familie at underrette, ringede politiet om til Brandt. Store Knud blev lukket ud igen og måtte afvente sin dom. Mester Bjergtrup prøvede at forklare Knud, at der da måtte findes andre fornøjelser en øl og æggekage. Han advarede Knud om alle de fælder, der var for en ung, ugift mand. Og ikke mindst nu, da han havde en dom hængende over ørene. Knud tog det fattet og halede en kvittering op af skjortelommen. Den lød på to sodavand og en hel smørrekage. Derefter havde mester fuld tillid til ham igen!

Kilde: “Brandts Klædefabrik”, Brandt-arbejdernes Historiske forening, 1993