Svendehjemmet

Området Brandts klædefabrik er i konstant udvikling, og i efteråret 2019 åbner BRANDTS – Museum for Kunst & Visuel Kultur op for deres nye og større museum, hvor de bl.a. udvider til 3. og 4. sal i den bygning, der kaldes Svendehjemmet. Alle bygninger i området er prydet af navneskilte, og de fleste navne er taget direkte fra den funktion bygningen rummede, da der stadig var klædefabrik.

Svendehjemmet i Brandts Klædefabrik har dog ikke altid heddet sådan, og navnet har heller ikke altid været en betegnelse for hele fabriksbygningen som det er i dag, men blot for vævesalen på 2. etage, der også er kendt som ”Det Søjlefri Rum”.

Betegnelsen Svendehjemmet har flere mulige oprindelser. Én historie melder, at navnet kommer fra en tidligere bygning på dette sted, som fungerede som herberg for ’farende svende’ – altså håndværkere. En anden forklaring på navnet er, at netop denne bygning fungerede som et slags uddannelsessted for alle fabrikkens lærlinge.

Den sidste og mest gængse forklaring på navnet kommer fra historien om, at vævesalen i Svendehjemmet var forbeholdt de dygtigste vævere. Det var yderst prestigefyldt at komme på Svendehjemmet, og det var hovedsageligt de gamle vævere, der fik adgang hertil. De yngre arbejdere på Brandts Klædefabrik var ikke velkomne, men måtte pænt vente udenfor døren til vævesalen, hvis de havde et ærinde der.

Gennemsnitsalderen for væverne på Svendehjemmet var specielt høj – langt de fleste vævere var mellem 50 og 60 år og havde arbejdet på Brandts siden de var børn. Som tiden gik, kom der dog nye og yngre vævere til på Svendehjemmet. Dette skete oftest ved afløsning ved sygdom eller ved naturlig afgang.

Kilde: “Brandts Klædefabrik”, Brandt-arbejdernes Historiske forening, 1993.