Forsiden NyhederUGENS PORTRÆT – ANJA DUE FRA THE ORGANIC CLUB
jul
04
2017

UGENS PORTRÆT – ANJA DUE FRA THE ORGANIC CLUB

TIL EN NY OMGANG UGENS PORTRÆT HAR VI HER STILLET FEM SPØRGSMÅL TIL ANJA DUE, SOM MAN KAN FINDE I THE ORGANIC CLUB. ANJA ELSKER KUNDERNE OG DEN HJEMMELIG STEMNING, BUTIKKEN RUMMER.

Hvad inspirerer dig til at lave det, du gør?

For det første kan jeg rigtig godt lide at arbejde med mennesker. Og jeg synes stemningen, og det vi kan tilbyde her i butikken, lægger op til en tæt dialog med kunden. Det kan jeg rigtig godt lide, fordi vi både vejleder i tøjdelen og i hudpleje og make up. Så vi kommer tæt på kunden i rigtig mange henseender.

Hvad er en god arbejdsdag for dig? _L_01913ny

Det er selvfølgelig en dag, hvor der er kunder i butikken. Hvor kunderne går herfra, og synes de har fået en rigtig god oplevelse og forhåbentlig får lyst til at snakke videre om det. Kunderne siger tit, når de går herfra, at: ”Hvor er det dog dejligt – jeg skal nok snakke rigtig bredt om det.” Det synes jeg er rigtigt dejligt.

Vi har også cafekunder, der efter de har spist og drukket udenfor, kommer ind og vinker og siger “tak for i dag,” trods det, at det ikke er nogen, jeg rigtigt kender. Jeg tror, det er fordi, man måske lidt har fornemmelsen af, at det ligner et hjem, når man træder ind, fordi der både er tøj, køkken og et spisested.

Hvilke fremtidsplaner har I for virksomheden? Ligger den her også om 5 år?

Det gør den i hvert fald. Vi er også ved at åbne en butik i Roskilde, og vi vil meget gerne have flere på landsplan. Vi har tre butikker, og det er tre meget forskellige butikker, for det er jo ikke alle afdelinger og beliggenheder, der lægger op til, at man kan det hele.

Hvis jeg skal drømme helt personligt, så har vi både haft forespørgsler på herretøj og pynteting. Ting, man tit udskifter derhjemme – lysestager, pyntepuder osv. At der ligesom med klædeskabsdelen kom et medlemskab, hvor man kunne aflevere sine lysestager og puder og bytte det. Så jeg tænker, hvis man skulle åbne en butik mere i Odense, så skulle det være med en anden del, f.eks. sådan noget. Også at vi bibeholder butikken her som den her.

Hvad er populært inden for genbrug lige nu? Hvad kommer der mere af?

Faktisk det hele. Både tøj, men også interiør. Hvis ikke det er her nu, så kommer det lige om lidt. Folk er inde i en periode nu, hvor der bliver tænkt rigtig meget over tingene. Man tænker virkelig over at genbruge.

Jeg tror, det er populært, fordi der er så meget fokus også på miljøet i dag. Vi skal VIRKELIG tænke os rigtig godt om, hvis ikke vi vil ødelægge Moder Jord. Det er noget, folk begynder at få øjnene op for. At vi skal sætte ind nu, og at det her er en god måde at gøre det på. Også fordi vi var kommet ind i en periode med krise. Den fik os til at begynde at tænke mere over at passe på vores penge. Nu er vi begyndt at bruge lidt igen, hvilket jo er fint, men når man så igen kan tænke lidt over, hvad det er, man bruger pengene på, er det godt. Tøjindustrien er jo der, hvor det forurener mest. Det er folk meget bevidste om.

Hvad elsker du mest ved din arbejdsplads?

Stemningen. Jeg elsker, at jeg føler mig hjemme, når jeg kommer herind. Det er simpelthen så dejligt. Og det er vigtigt, fordi jeg lægger så mange timer her. Vi vil gerne, at man føler sig godt tilpas, når man kommer her. At der er en god, stille og rolig musik i baggrunden, og at man har lyst til at sætte sig ned og slappe af. Vi vil gerne have, at der er slow shopping ind over. Men stemningen er rigtig, rigtig vigtig her, og den synes jeg, er her. Det er lyse, skønne lokaler, så man får lys og solskin, og dét er selvom, man er inde en hel dag.

Seneste nyheder

Alle nyheder

Tilmeld nyhedsbrev

Brandts Klædefabrik

Brandts Passage 8
5000 Odense
Denmark

kontakt@brandtsklaedefabrik.dk