Forsiden NyhederVi søger kommunikationspraktikanter til efteråret
mar
07
2018

Vi søger kommunikationspraktikanter til efteråret

Vil du arbejde med events og markedsføring? Bliv kommunikationspraktikant i Brandts Klædefabrik

Kunne du tænke dig at sætte dit præg på ét af Odenses mest pulserende og farverige områder? Så har vi to attraktive praktikpladser.

I Brandts Klædefabrik åbner vi hvert år en række nye butikker/spisesteder og ikke mindst afholder vi et væld af events (HCA Festivals, Blomsterfestival, Roséfestival, Harry Potter Festival, markeder, koncerter, Øllets Dag Julelystænding m.m.) og vi markedsfører os i mange relevante sammenhænge.

Vi søger to praktikanter, som både selvstændigt og i samarbejde med områdets manager kan være med til at idéudvikle, arrangere og gennemføre disse events. Herudover vil du komme til at arbejde med markedsføringen af både events, områdets butikker/spisesteder samt området generelt. Vi har mange forskellige markedsføringskanaler herunder turistbrochure, nyhedsbreve, husstandsomdelte magasiner, trykt annoncering, LED skilt i Vestergade og ikke mindst sociale medier og hjemmeside. Især de sociale medier vil spille en væsentlig rolle i dit arbejde.

Primære arbejdsområder:

  • Udvikling fra idéer til events
  • Markedsføring på sociale medier, nyhedsbrev, web, PR, artikler, markedsføring
  • Tekstopgaver
  • Grafiske opgaver
  • Videoproduktion
  • Aktiv deltagelse under de største events som HCA Festivals, Blomsterfestival og Harry Potter Festival
  • Kommunikation med mange arrangører, butikker, frivillige og partnere
  • Ad hoc opgaver

Vi forventer, at du:

  • er udadvendt og har flair for at skrive og tale med mange forskellige
  • er dygtig til MSOffice, web og sociale medier (erfaring med InDesign et plus)
  • er god til at formulere dig skriftligt
  • er selvstændig og idérig
  • har ordenssans, er struktureret og kan prioritere opgaver
  • ikke er bange for at smøge ærmerne op
  • Du er måske stærk i det grafiske, eller stærk i skriftlig fremstilling – eller begge dele. Vi sørger for at sammensætte et team, der supplerer hinanden godt.

Hvem er vi?
Brandts Klædefabrik er ejet af KD Selskaberne. Vi administrerer området og udlejer lokalerne til en række butikker, spisesteder, kulturinstitutioner og kontorer. For at skabe trafik og gøre området attraktivt afholder vi en række events samt markedsfører området i relevante sammenhænge.
Der er i området en aktiv forening (Brugerforeningen Brandts Klædefabrik) som alle butikker, spisesteder og kulturinstitutioner m.m. er medlem af. Foreningen støtter og arrangerer en række events i området. Du vil blive en del af alt dette. Vi sidder ca 5 energiske mennesker på vores kontor her i Brandts Passage, og vi sørger for at holde humøret højt!

Du bliver på ingen måde sat til at kopiere og laminere hele dagen. Du får dine selvstændige opgaver og et stort ansvar og ikke mindst mulighed for selv at komme med ideer og udføre disse. Du får også lov til at deltage i diverse arrangementer rundt om i byen for på den måde at styrke dit netværk.

Vi glæder os til at høre fra dig. Send din ansøgning og CV til Passage Manager Eva Pasgaard eva@brandtsklaedefabrik.dk.

Praktikopholdet er ulønnet. Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Eva Pasgaard på telefon 40261578.

Praktikperiode: Efterår 2018

Vi tager praktikanter ind hele året.

Seneste nyheder

Alle nyheder

Tilmeld nyhedsbrev

Brandts Klædefabrik

Brandts Passage 8
5000 Odense
Denmark

kontakt@brandtsklaedefabrik.dk


Persondatapolitik