Kom med bag linsen på over 40 års dansk og international musikhistorie, når vi præsenterer en talk med den prisvindende fotograf, Gorm Valentin. Gorm er oprindeligt uddannet landmåler, men skiftede i 1970’erne kurs for at forfølge sin passion for musikfotografi. Siden sin start i Jazzhus Montmartre i 1975 er han blevet kendt som “hoffotograf” på landets scener og har foreviget alt fra jazzens giganter til rockens ikoner. Gorm Valentin har modtaget adskillige priser for sit arbejde, herunder Fogtdals Fotografpris (2005) og DJBFA’s Hæderspris (2016) for sit livslange bidrag til musikfotografiet. Hans værker er tidsløse markører af populærkulturen og har været udstillet både herhjemme og i udlandet. Mød fotobranchens grand old man og kom tæt på når Gorm fortæller historier fra et livsværk.

Foto: Gorm Valentin