Samme kvalitet, flere muligheder – til en anden pris
Bag EMMI&co. står grundlægger Mette Nørgaard, der udfordrer den traditionelle diamantbranche med laboratorieskabte diamanter i absolut topkvalitet – kemisk og fysisk identiske med naturlige diamanter, men med flere muligheder og en anden pris.
“Jeg har altid drømt om store diamanter. Men tidligt gik det op for mig, at man betaler meget for noget, der kunne gøres smartere. I dag kan vi skabe præcis det diamantsmykke, kunden altid har drømt om i absolut topkvalitet til en anden pris end de naturlige, mineudvundne diamanter” siger Mette Nørgaard.
Hos EMMI&co. designes alle smykker fra bunden i tæt dialog med kunden. Der er ingen standardkataloger og ingen kompromiser. Fokus er på det personlige, det håndværksmæssige og den ærlige rådgivning. Alle diamanter indkøbes fra de største og mest anerkendte udbydere i verden og leveres med certifikater og indgraverede rapportnumre – diamantens eget “pas”.
Beliggenheden er ikke tilfældig
“Brandts Klædefabrik er et af Odenses smukkeste områder med en særlig sjæl. Det passer perfekt til vores brand og værdier – og fællesskabet i Brandts Klædefabrik er en kæmpe bonus,” fortæller Mette Nørgaard.
Med åbningen i Brandts Klædefabrik bliver EMMI&co. en del af et levende kultur- og kvalitetsmiljø midt i Odense – og et nyt, trygt sted at gå hen, når drømmen om et unikt diamantsmykke skal blive til virkelighed.
Vi glæder os til at byde EMMI&co. varmt velkommen i Brandts Klædefabrik.