Nashville Nights i Brandts Klædefabrik

Event dato: 10. september 2026
Nashville Nights indtager igen Brandts Klædefabrik og resten af Odense! Glæd dig til flere dage med country, americana, folk og blues, når danske og internationale sangskrivere går på scenen rundt omkring i byen. Oplev intime koncerter, stærke sangskrivere og ægte Nashville-stemning midt i Odense.

Årets program

Festivalen finder sted den 10.-13. september 2026 og har en lang række koncertsteder rundt omkring i Odense, heriblandt flere midt i Brandts Klædefabrik.

Under Nashville Nights bliver Brandts Klædefabrik et af festivalens naturlige samlingspunkter. Her kan du bevæge dig mellem koncerter på Magasinet, Studenterhus Odense, Frølageret, Café Biografen, Amfiscenen og Kong Volmer, alle placeret i de historiske omgivelser midt i Odense.

Nashville Nights samler musikere og sangskrivere fra USA, Europa og Danmark. På programmet i 2026 finder du blandt andre den amerikanske countryduo Smithfield, singer-songwriter Hayley Reardon, danske Juncker, Nashville-sangskriveren Blue Foley og norske ERLEND.

Se dette års program her: PROGRAM – Nashville Nights Festival and Tours

Foto: Jens Fricke