Visage Studio

Bag Visage Studio står Michela Lykke Frahm, erfaren kosmetisk sygeplejerske, uddannet ved N’age Academy, hvor hun desuden selv har undervist. Hun har mange års erfaring fra landets mest anerkendte klinikker og åbner nu sin egen klinik med fokus på høj faglighed, kvalitet og diskretion. Det lægefaglige niveau sikres af hudlæge og speciallæge i dermatologi Hans-Henrik Horsten, der vil være en aktiv del af klinikkens daglige arbejde.

”Du skal ikke ligne en anden – du skal ligne dig – på en virkelig god dag,” siger Michela Lykke Frahm.


Hvorefter hun uddyber yderligere: ”Visage Studio er mere end blot en klinik, det er et særligt rum for dem, der ønsker at fremhæve deres naturlige skønhed med diskretion. Hver behandling starter med at lytte, forstå og skræddersy med respekt for det individuelle ansigt. Fra hudforyngende behandlinger med botox og fillers, til fjernelse af karsprængninger, solskader, uønsket hårvækst og peelings – alt udført med et skarpt blik og en erfaren hånd.

Velkommen til Visage Studio: en moderne fortolkning af den klassiske klinik – med sjæl, stil og stor faglig ekspertise.” Siger Michela Lykke Frahm.

_8504770 2

Med adressen Vestergade 73, 1. th., føjer Visage Studio sig til en lang række forretninger i Brandts Klædefabrik, som understøtter områdets øvrige eksklusive og unikke butikker og klinikker og tilbyder kunderne service og produkter af allerhøjeste kvalitet.

Visage Studio markerer sin officielle åbning den 2. september og inviterer til åbningsreception den 4. september kl. 16–19. Derudover, så vil der i hele september være ekstraordinært gode tilbud på både behandlinger og produkter.


Officielle åbningsdag: 2. september 2025
Åbningsreception: 4. september kl. 16–19