B2b
Alle os, der bor og arbejder i Brandts Klædefabrik, har et stort hjerte for området.
Vi værdsætter samarbejde og fællesskab højt, og sammen skaber vi et dynamisk miljø
præget af kunst, kultur, kreativitet og kvalitet. Vil du også være en del af Brandts Klædefabrik?
Bliv en del af Brandts Klædefabrik
Har du en innovativ idé eller et unikt koncept? I Brandts Klædefabrik mødes kunst, kultur, kreativitet og kvalitet i en sød symfoni.
Se områdets ledige erhvervslejemål
Udforsk områdets ledige erhvervslejemål og find det perfekte match til din virksomhed i hjertet af Brandts Klædefabrik.
Leje af møde- og konferencelokaler
Ønsker du de perfekte omgivelser til et kommende møde eller konference? Udforsk de mange faciliteter, der tilbydes i området!
"Atmosfæren og historien her i Brandts Klædefabrik gør, at jeg føler mig meget hjemme. Nu har Vivaldi også ligget her i 40 år – og det går rigtigt godt. Det kulturelle område som Brandts Klædefabrik er og det kunstinteresserede publikum der kommer her, er det helt rigtige for min butik. Omvendt passer vores udvalg af nicheprodukter af høj kvalitet også rigtig godt til områdets identitet."
"Lokalerne i Brandts Klædefabrik er virkelig smukke, og har meget stor historisk betydning. Jeg synes lokalerne er så charmerende, og der er en slags magi over området. Brandts Klædefabrik er også meget kendt hos folk. Hvis man siger Odense, tænker man tit Brandts Klædefabrik. Her er altid mange mennesker, og området byder på mange museer og masser af kulturoplevelser. Det passer rigtigt godt til mine kunder."
"Brandts Klædefabrik er en kulturel oase, hvor man tydliget mærker historien, der møder nutidens kreative puls midt i hjertet af Odense. Et unikt kulturcenter, i den oprindelige tekstilfabriks fantastiske rammer, omdannet til et levende område for kunst, kultur, spændende butikker og gode oplevelser.
Midt i denne kulturelle perle ligger vores Cafe biograf – byens Art-house biograf - der siden 1983 har været garant for store filmoplevelser, mad, drikke og hygge i en intim og afslappet atmosfære. Vi ligger lige midt på Amfipladsen, byens bedste plads med udendørsscene og det ikoniske gittertag. Vi kunne simpelthen ikke i ligge et bedre sted."
"Jeg har været i Brandts Klædefabrik med Café Chino i mange år, og har for nyligt udvidet med Restaurant Første som også ligger her i Brandts Klædefabrik.
Jeg synes det er et godt sted at være, for der er godt hold bag KD-selskaberne. De er meget lydhør, og det er ikke en kamp at få gennemført sine ideer. Jeg har kun oplevet, at de er meget løsningorienterede.
Hvis man har en nicheforretning, kan man virkelig få noget ud af at være placeret her i Brandts Klædefabrik i stedet for i gågaden. Men det kræver, at man er skarp på at matche målgruppen her i Brandts Klædefabrik."
Emrah BektasCafé Chino & Restaurant Første
"Vi elsker at være i Brandts!
Vi holder enormt meget af miljøet her og har et rigtigt godt samarbejde med holdet bag KD-selskaberne. De er lette at kommunikere med og hjælper gerne med at skabe muligheder for vores forretning. Vi håber bestemt på at Bar Unika har en lang fremtid her i Brandts Klædefabrik!"
"Der er mega hyggeligt og intimt her i Brandts Klædefabrik!
Det er tydeligt, at det er bestemte forbrugere der kommer i Brandts Klædefabrik - dem der værdsætter kvalitet og noget unikt. KD-selskaberne er gode til at udvælge lejere som kan noget specielt hver især, og som passer godt til målgruppen og de øvrige lejere.
Brandts Klædefabrik er desuden et meget spændende og aktivt områder med masser af events - mange flere end jeg havde regnet med inden vi åbnede i Brandts Passage.
Her er også et rigtigt godt fællesskab med gode naboer der gerne hjælper hinanden. Man kan altid lige gå ind ved siden af, hvis vi f.eks. lige mangler et stykke gavepapir til at pakke ind i eller hvis man har brug for hjælp til at modtage en pakke eller lignende. Vi hjælper hinanden og sparrer med hinanden."
Tidligere
Næste