Spiseguide
Ønsker du en suveræn smagsoplevelse i charmerende omgivelser?
Med en helt enestående atmosfære og autenticitet, danner Brandts Klædefabrik bagtæppe for gastronomiske oplevelser, storslåede spisesteder og kulinariske specialiteter i særklasse!
Creative Space
Træd indenfor i Creative Space – en afslappet og kreativ café, hvor du kan male dit eget keramik i hyggelige omgivelser. Her kan du nyde et lille frirum med pensler, farver og keramik, alt imens du forkæler dig selv med en kop kaffe eller en anden lækker forfriskning.
Mortens Chokolade
Mortens Chokolade er håndlavet kærlighed i sin fineste form. Al chokolade fremstilles med omhu i værkstedet i hjertet af Brandts Klædefabrik. Her finder du prisvindende chokolade, hvor håndværket og de kvalitetsrige råvarer skaber unikke smagsoplevelser.
Seaweed
Velkommen til Seaweed – destinationen for håndlavede sushiwraps, friske starters og lækre nibbles. I Brandts Passage byder Seaweed på et eksotisk og spændende alternativ til traditionel asiatisk sushi, nemlig Street Food Sushi på australsk manér, som kan tages med på farten.
Café Cuckoo’s Nest
Café Cuckoo’s Nest udgør en unik oase, hvor byens pulserende liv og rolige tempo mødes. Menukortet byder på alt fra lækker brunch til velsmagende brasserie- og caféretter, som tilberedes med omhu og kærlighed, så dine smagsløg danser og dine øjne smiler.
Kunstcafé Brandts
I Kunstcafé Brandts kan du mellem kunstoplevelserne slukke tørsten og stille den lille sult. Her kan du nyde sæsonens kager, salater og sandwiches samt kaffe, te, vin og øl med udsigt til den charmerende Amfiplads og på varme dage under åben himmel.
Café Chino
Café Chino er et stemningsfyldt spisested, hvor alle retter laves fra bunden med lokale råvarer og et kompromisløst fokus på kvalitet. Fra den store, luftige burgerbolle til de sprøde, lækre pommes frites – hver bid er en hyldest til godt håndværk og friske ingredienser.
Cafe Biografen
Kom med en tur i ikoniske Cafe Biografen, der ligger på Amfipladsen ved Brandts Klædefabrik. En lys og stemningsfuld cafe med atmosfære, et velassorteret køkken og tre biografsale, hvor der vises alle de små film, der – som du ved – ofte har noget stort på hjerte.
Studenterhus Odense
Oplev Studenterhus Odense – et pulserende mødested for byens studerende, hvor café, bar og kultursted går hånd i hånd. Her samles studerende fra alle verdenshjørner for at skabe minder, knytte venskaber og dyrke fællesskabet i en atmosfære fyldt med energi og kreativitet.
Restaurant Første
Velkommen til Restaurant Første! Træd ind i en verden af casual gourmet, hvor lokale råvarer og global inspiration mødes i en perfekt harmoni. Oplev en ambitiøs, men jordnær tilgang til madlavning, og smag kærlighed, bæredygtighed og kvalitet i hver eneste bid.
Kong Volmer
I den gamle port i Brandts Passage inviterer Kong Volmer dig indenfor i et charmerende smørrebrødsunivers. Her vil du opleve en ganske særlig forkærlighed for klassisk dansk madtradition der, sammen med den hyggelige atmosfære, skaber en enestående oplevelse.
Bar’ Unika
Søstrene Nathalie Fjord, Mathilde Fjord og Cecilie Fjord har sammen skabt Bar’ Unika – den perfekte kombination af salatbar, kaffebar, juicebar og ølbar! Under en parasol i den solrige gårdhave, kan du nyde en smoothiebowl, en friskpresset juice eller et lækkert tapasbræt.
Brød – A Danish Bread Studio
Når du træder ind i BRØD – A Danish Bread Studio, vil du blive mødt af en forførende duft af nybagte boller og friskristet kaffe. BRØD er en hyldest til brødets bedste traditioner og tilbyder den perfekte kombination af bageri, risteri, kaffebar og café i en autentisk atmosfære.
Ristorante Mona Lisa
Hos Ristorante Mona Lisa træder du ind i en verden fyldt med italienske specialiteter, fremstillet efter originale opskrifter og af de bedste råvarer. Her får du en ægte italiensk madoplevelse, hvor retter og lækkerier tilberedes efter klassisk italiensk kogekunst.
CCC
Hos CCC er hver dag en fest! Som en levende passion for cocktails, kultur og fejringer, udgør CCC – Cocktails Culture Celebrations en cocktailbar med tre unikke etager. Her fejres livet med cocktails af højeste kvalitet, livemusik, comedyshows, foredrag og dansefester.