Bygningerne i Brandts Klædefabrik

Brandts Klædefabrik strækker sig over et imponerende område på cirka 35.000 m2. Ved fabrikkens lukning i 1977 omfattede komplekset bygningerne i Brandts Passage og omkring Amfipladsen. I 1980’erne blev området genanvendt til et dynamisk byrum, og siden da er flere tilstødende ejendomme blevet en del af fabrikken. I dag inkluderer området også Pakhusgården og Farvergården, med bygningerne ud til Pantheonsgade. Privathospitalet og P-Huset er også integreret i Brandts Klædefabrik. Her kan du finde detaljerede oplysninger om både nuværende og tidligere bygninger, deres navne og deres funktioner i fabrikkens driftsperiode. Udforsk Brandts Klædefabrik og opdag, hvordan dette historiske sted er blevet et levende centrum for kunst, kultur, kreativitet og kvalitet.

Overblik over området

1. Forhuset
2. Sidehuset
3. Valkeriet
4. Nopperiet
5. Skæreriet
6. Pressen
7. Kul-pladsen / Passagebygningen
8. Magasinet
9. Farveriet
10. Kedelhuset
11. Gammel Stald
12. Pakhuset

13. Frølageret
14. Studenterhuset
15. Wolferiet (nedrevet)
16. Rosenbækken
17. Svendehjemmet
18. Grønnegadefløjen
19. Mellembygningen
20. Pantheonsfløjen
21. Maskinværksted (nedrevet)
22. Skorstenen
23. Fyrrummet (nedrevet)
24. Sulzervæveriet / P-huset
25. Villaen

Bygningernes historie og funktion under driftsperioden

I Forhuset lå det oprindelige farveri fra 1771, som blev købt af Christian Brandt. I 1854 blev bygningen ombygget til både kontorer og bolig for fabrikantens familie, hvilket markerede en ny æra for stedet.

I Sidehuset lå portnerstuen i stueetagen, mens første sal blev brugt som uldlager.

I Valkeriet blev klædestykkerne valket og vasket. Under valkningen blev de rå klædestykker “stampet” sammen og indkrympet, hvilket gjorde dem tættere og fastere.

På Nopperiet blev klædestykkerne først rånoppet og senere finnoppet. Dette indebar, at små fejl som løse tråde og misfarvninger blev rettet i hånden med små knive, hvilket sikrede stoffets høje kvalitet.

På Skæreriet blev klæderne først udvasket for at fjerne spinderiolie og derefter behandlet med soda. Efter dette blev de skåret til den rette højde. Klædet blev også presset på opvarmede valser og gennemblæst med fugtig luft i muldepressen, som fungerede som et stort strygejern.

Det færdige klæde blev nøje efterset i skarp belysning, hvor eventuelle fejl blev markeret. Fabrikkens ledere udførte personligt den afsluttende inspektion for at sikre høj produktkvalitet og tage fuldt ansvar for det endelige resultat.

Der, hvor Passagebygningen ligger i dag, lå engang den gamle kulplads. Her blev kullet aflæsset og derefter fragtet rundt på fabrikken til de steder, hvor det skulle bruges. På kulpladsen var der også en stor vandtank, som spillede en vigtig rolle i fabrikkens drift.

På Magasinet fandtes Rueriet, hvor klædet blev ruet. Klædet blev kørt igennem våddekateringsmaskiner og svidemaskiner. Der var også lagerfaciliteter til opbevaring af de færdige klæder.

På Farveriet blev tøjet vasket og farvet, hvilket gav dets endelige udseende og kvalitet.

I Kedelhuset fandtes kedelrummet, tørrestuen og nopperiet.

I bygningen “Gammel Stald” var der lagerfaciliteter.

Pakhuset blev erhvervet efter fabrikkens lukning i 1977.

Svendehjemmet er mest kendt for sit væveri, men husede også både ringspinderi, tvinderi og lagerfaciliteter.

Grønnegadefløjen indeholdt både ringspinderi og tvinderi.

I Mellembygningen lå det famøse spinderi, som strakte sig over to etager. I stueetagen var der lagerfaciliteter, mens 3. sal husede væveriet.

Pantheonsfløjen husede fabrikkens eneste karteri, hvor ulden blev kartet og flordelt. Spinderiet strakte sig også til Pantheonsfløjen på 1. og 2. sal, mens vævesalen bredte sig over 3. sal.

Frølageret blev erhvervet efter fabrikkens lukning i 1977.

Studenterhuset blev erhvervet efter fabrikkens lukning i 1977.

Wolferiet lå midt på Amfipladsen og var uldens første stop på fabrikken. Her blev ulden wolfet og derefter sendt videre i processen. Wolferiet husede også kluderiveri og lagerfaciliteter.

I middelalderen markerede Rosenbækken Odenses nordlige grænse, men med byens vækst blev den gradvist mere forurenet og udviklede sig til en åben kloak, kendt som ‘Lorterenden’. I 1860’erne blev den muret inde på grund af sundhedsrisici. Nu, efter at have ligget skjult i årtier, er den genopstået ved Brandts Klædefabrik og ironisk nok blevet kaldt Rosenbækken.

Maskinværkstedet lå lige ved siden af den berømte skorsten. På billedet kan skorstenen skimtes i baggrunden, mens maskinværkstedet ses til højre.

Skorstenen i Pantheons Passage er den eneste af Brandts Klædefabriks skorstene, der stadig står tilbage i dag.

Fyrrummet lå lige op ad den berømte skorsten på Pantheons Passage.

Sulzervæveriet blev bygget i 1963 ved siden af Pantheonsfløjen, ud mod Pantheonsgade. Tidligere lå Odense Fragtcentral på samme sted. I dag er området blevet omdannet til et parkeringshus.

Villaen blev opført i 1925, sandsynligvis med det formål at huse Brandt-familien.

Amfipladsen fungerede som fabrikkens hovedindgang.

Brandts Passage var en travl fabriksgade, hvor uld, garn og klæder dagligt blev fragtet mellem bygningerne.

Pantheons Passage havde en sekundær indgang, kaldet “Grønnegadeindgangen,” som lå lige ved siden af skorstenen.

Gul Gård var det første område, som Brandt-familien erhvervede, da de besluttede at udvide.

Farvergården blev erhvervet efter fabrikkens lukning i 1977.

Pakhusgården blev erhvervet efter fabrikkens lukning i 1977.